Ved erfaren og internationalt certificeret IBCLC® ammekonsulent

Amme- og flaske vejledning

Hos Jordemoder & Zoneterapeut Louise Nørby får du hjælp tilpasset til dig og din situation. Der er hjælp at finde til alle amme- og flaskeproblematikker.

Jeg tilbyder ammevejledning i klinikken i Aalborg og ved hjemmebesøg i Aalborg og omegn – jeg kører til alt fra både Hobro og Aars og helt til Hjørring. Kontakt os endelig, hvis du vil vide om vi dækker netop dit område!

På klinikken har du mulighed for at vælge kortere konsultationer som lyn-konsultation, flaske-konsultation og mundmotorisk undersøgelse. I hjemmet er der altid afsat 2 timer til besøg.

Ingen udfordring er for stor eller lille og jeg tør næsten garantere, at jeg har set jeres udfordring før – og sandsynligvis mange gange.

Ønsker du hjemmebesøg kan du finde enkelte tider online eller book via sms på 40 81 00 20. Ønsker du tid på klinikken, kan du booke online. Er du i tvivl om, hvad du skal vælge så ring eller send en sms.

ammehjælp

Ammevejledning

Jeg er certificeret IBCLC® ammekonsulent og har mange års erfaring i vejledning omkring amning og er specialiseret i at håndtere alle udfordringer i relation hertil. Jeg vejleder fra første amning og indtil allersidste ammetår.

Indeholdt er naturligvis fokus på barnets og jeres trivsel, barnets mundmotoriske forhold samt brug af hjælpemidler eks. suttebrik, pumpe, SNS system, flaske. Her får du altid en klar plan at følge og har fri mulighed for sparring på telefon og sms.

Ammevejledning

Flaske-vejledning

Giver du dit barn flaske så vejleder jeg dig i alle aspekter heraf. Få hjælp med alt fra valg af sutteflaske til vurdering af dit barns mundmotoriske forhold.

Jeg kan også hjælpe med at lægge en plan for hvordan du pumper ‘smart’, hvis du ønsker at give din egen mælk og i valg af modermælkserstatning, hvis det er jeres ønske.

Mundmotorik og stramt tungebånd

Jeg er uddannet til at foretage oralmotoriske undersøgelse og vejleder omkring alle aspekter af mundmotorisk træning (funktions træning), klip af tunge- og læbebånd samt aftercare i forbindelse med klip.

Mundmotorik

Eksempler på udfordringer omkring amning og flaskegivning:

  • Smerter og/eller sår. Skrå/læbestiftformet eller på anden måde ‘klemt’ brystvorte efter amning.
  • Svamp eller Mb. Raynaud.
  • Mangel på mælk eller for meget mælk.
  • Brug af suttebrik, SNS og pumpe.
  • Udfordringer med at lægge til i forskellige amme-stillinger.
  • Gentagne brystbetændelser/mælkeknuder.
  • Usikkerhed omkring dit barns trivsel – og/eller manglende vægtøgning hos dit barn.
  • Supplering med egen mælk eller modermælkserstatning – uden forståelse for årsagen eller uden en plan for, hvordan I kommer hen imod det, I ønsker.
  • Baby som er utilfreds/urolig eller falder i søvn ved brystet/flaske.
  • Baby som klikker, kløjes i mælken eller sluger luft ved bryst eller flaske.
  • Baby som er generet af mavekneb eller refluks.
  • Udfordringer relateret til læbe-/tungebånd, mundmotorik og spændinger i kroppen.
  • Valg af modermælkserstatning.
  • Udfordringer med overgang til familiens mad.
  • Ammestop eller amning og behov for medicin.
  • Forvirring over mange forskellige input omkring din amning/flaskegivning – og måske en fornemmelse af, at noget ikke er helt rigtigt, selvom du har fået at vide, at ‘det ser rigtigt ud’.
  • Alle andre spørgsmål omkring amning, flaske og barnets eller familiens trivsel.
  • Du har modtaget anden vejledning, men problemet stadig ikke er løst.

Kontakt mig i dag og hør, hvordan jeg kan hjælpe jer videre. Det er altid helt uforpligtende at få en snak telefonen. Telefon 40 81 00 20

Erfaring med komplicerede ammeforløb

Amning kan være en udfordrende oplevelse for mange familier, især når de står over for komplikationer som sår, smerter, brystbetændelse eller komplikationer på grund af stramt tungebånd hos baby. Med mange års erfaring i komplicerede ammeforløb tilbyder jeg dybdegående ekspertise og vejledning, så du kan navigere gennem udfordringerne og lykkes med jeres families amme-mål.

Skræddersyet vejledning

Et hvert ammeforløb er unikt, og derfor tilbyder jeg altid skræddersyede løsninger, der tager højde for jeres specifikke situation og behov. Jeg har en stor interesse for forældreskab og har en stor indsigt i børnepsykologi og tilknytningsteori. Derfor er jeg også klædt på til at vejlede om udfordringer med uro, søvn og forældrerollen.

Certificeret ammekonsulent – IBCLC®

Jeg har mange års erfaring og har gennemført den internationalt anerkendte efteruddannelse inden for amning.

Desuden har jeg et tæt samarbejde med en række dygtige specialister i måde mors og babys krop, psyke og familie-dynamikker. Jeg tøver aldrig med at sende jer videre når jeg vurderer, at andre fagpersoner skal på bane for at hjælpe jer i mål.

Efter en konsultation med mig vil jeg fortsat støtte på sms og telefon, dette er naturligvis indeholdt i vejledningens pris.