
Events med os…..
Vi afholder løbende forskellige events med fokus på graviditet, fødsel, efterfødsel og kvindekroppen. Det kan være oplæg, workshops eller hyggelige sammenkomster hvor der er tid til både faglig viden, spørgsmål og nærvær.
Cirka én gang om måneden afholder vi vores GRATIS AMMEKURSUS.
Vi har et skønt samarbejde med en række dygtige behandlere og sammen med dem er vi en del af BarselsBrunch EVENTS på Café Spiret – har du lyst til nogle timer med brunch, oplæg omkring diverse emner til barselslivet samt mulighed for at få svar på de spørgsmål du måtte have til dig eller dit barn- så book din plads via Café Spirets hjemmeside.
Hold øje med vores Instagram og Facebook sider – eller tjek ‘Event’ siden ud i vores bookingsystem – du finder den her:
Fødselsforberedelse
Jordemoder Anna Bräuner og Psykomotorisk terapeut Maria Catalina laver fødselsforberedelse til både krop og sind.
Vi deler vores viden, bedste tips, brugbare øvelser og teknikker så I kan gå fødslen i møde med ro og parathed. Du får 2 x 4 timers ‘need-to-have’ undervisning med 2 kompetente fødsels-nørder samt masser af konkrete teknikker til lindring og smertehåndtering til fødslen.

Barselsbrunch-EVENT
Vi afholder oplæg om spændende emner til Barselsbrunch-EVENT på Café Spiret.
De fleste events holdes af Louise i samarbejde med Louisa fra Holistisk Fysioterapi, nogle gange har vi inviteret andre dygtige samarbejdspartnere.
Lækker brunch. spændende oplæg, hjerteligt fælleskab – vi elsker det. Se mere info under booking og bestil din billet på Café Spirets hjemmeside.

Ammekursus
Kom og forbered dig på dit kommende ammeforløb hos os. Vi lover dig to timer med indsigt i de vigtigste ting du/I skal vide for at komme godt i gang med amningen af jeres lille guldklump.
Louise og Anna er begge uddannede IBCLC ammekonsulenter og har adskillige tusinde vejledninger bag sig. De er begge specialiserede i tungebåndsproblematikker, komplicerede ammeforløb og samspillet mellem mors og babys krop.

Mindful mamas
-Et forløb for mødre med fokus på nærvær, fællesskab, egenomsorg og ‘slow parenting’
Mindful mamas’ er et forløb for alle mødre – både dig med mange børn og dig med et. Det er for dig, som allerede har en mødregruppe og dig som mangler et stærkt fællesskab. Det er for dig, som synes moderskabet falder dig let – og for dig som finder det svært. Du er velkommen både med dit barn og alene – og uanset, hvor gammelt dit barn er.
Vi mødes i et trygt og ærligt fællesskab og sætter fokus på ‘slow parenting’: At sænke tempoet, mærke efter og være nærværende. Du vil lære en række værktøjer til at bring ro til dig og hele din familie.
- Mødegang:
Intro til forløbet. Nervesystemet og intuitionen – du får mulighed for at reflektere over hvordan du har det lige nu og hvordan du oplever dit barn. Vi lærer øvelser for at skabe rummelighed og finde ro. Vi bruger zoneterapi, vejrtrækning, akupressur. - Mødegang
Graviditeten og fødslens betydning for mor og barn (og partner). Hvis du har lyst, kan du dele din historie. Du får indsigt i vigtige elementer i naturlig sundhed. Zoneterapi og rebozo øvelser til at lande oplevelsen for mor og barn. - MødegangHvordan vil du gerne være mor – hvem er dine rollemodeller, hvad er dine værdier og hvordan håndterer du kommentarer om dine valg. Vi sætter fokus på at lytte til sin intuition og laver groundende øvelser, du kan bruge i pressede situationer.
- Mødegang
Partnerskab og forældreskab. Om at finde hinanden i nye roller, at stå sammen og møde verden. Hvilke behov kommer jeres barn med til jeres familie-fællesskab? Hvordan finder I vej i at være hinandens bedste med-forælder og partner samtidig - Mødegang
Mothering the mother’. Kroppen efter fødsel. Vi bruger rebozoer sammen og giver hinanden groundende behandling. Afrunding og opsamling. Evaluering. Mødegangen er uden børn hvis muligt.
Mødested:
Første mødegang er en mandag – Den dag skal vi være på vores klinik: Hobrovej 374.
De efterfølgende mødegange er fredage og der mødes vi i Shape Studio Heat, Løkkegade 20 E.
Alle mødegange er det en god ide at have behageligt tøj på.
Der vil blive serveret lækre boller, te og lækre økologiske snacks😊🙏 Der er naturligvis en lækker goodie-bag til alle😊🙏
Holdet oprettes ved min 4 tilmeldte. Afbud skal ske senest 14 dage før holdstart. Ved afbud senere refunderes forløbets pris desværre ikke.
Den nuværende pris er en INTRO-PRIS da forløbet er helt nyt.
