„Hej Louise. En lille status her fra efter dit besøg for små tre uger siden. Vi har kæmpet med amning, men på oplyst grundlag. Vi har såvidt muligt holdt os til modermælk, men har nogle aftener måtte supplere med mme, for at give baby (og mor) ro til at sove lidt. Det bliver dog mindre og mindre nødvendigt, hvilket vi tolker som noget positivt. Ved sp-besøg om tirsdagen havde han taget 200 g på siden vejningen hos barselsjordemoderen en uge forinden, og ved det efterfølgende sp-besøg 8 dage senere havde han taget 400 g på. Så alt i alt går det godt. Tusind tak for din vejledning og hjælp. Steen og jeg er enige om, at det er klart den bedste vejledning, vi har fået i begge ammeforløb. Den ro du trådte ind i vores hjem med gjorde en kæmpe forskel. De bedste hilsner”
„Jeg har både fået rebozo, akupunktur og hindeløsning af Louise. Alle tre ting gjorde hun med stor empati og professionalisme. Det resulterede i vandafgang dagen efter hindeløsning. Jeg følte mig set, hørt og forstået, når jeg var i klinikken. Louise giver meget af sig selv, og det er tydeligt, at hun brænder for sit fag, og hendes entusiasme og glæde på ens vegne smitter. Jeg var altid glad og opløftet efter et besøg hos Louise. Heidi, 1. graviditet.”
„Jeg har gået på krop&graviditet ved Louise det var virkelig en god oplevelse, som førstegangs fødende fik jeg afklaret mange spørgsmål og føler mig godt forberedt til at føde, endvidere var træningen guld værd, når man har en bækkenløsning. Jeg har her i 3 trimester fået zone terapi hver uge ved Louise, dette har reddet en ellers meget fysisk hård graviditet. Når jeg har fået zone terapi har jeg nogle dage hvor min hverdag ikke er fyldt med smerter, men hvor der er blevet skabt plads til, at glæde mig over at skulle være mor. Louise er en fantastisk menneske hun er nærværende, rolig, behagelig og ikke mindst sindsyg dygtig! Som fagperson er det tydeligt at hun har en stor viden, som hun gerne vil dele ud af. Man kan spørger hende om alt og får altid et svar der er til at forstå. Er du det mindste tvivl om din kommende fødsel, vil jeg anbefale at få besøg af Louise. Hun kan fortælle og berolige om alle forhold omkring fødslen, hun kan hjælpe via zone terapi og akupunktur til at man oplever at ens krop stadig er ens egen. Personlig kan jeg sige at hun har været guld værd for mig igennem min graviditet og jeg vil på ingen måde have undværet hendes ekspertise”
„Louise er den mest jordnære, oprigtige og beroligende jordmoder jeg har mødt. Hun gør meget mere for en, end hvad der forventes og er altid klar med et lyttende øre, hvortil der altid hører et kvalificeret råd. Jeg kom til Louise med et ønske om en naturlig fødsel, da jeg sidste gang gik fødte 42+0, med alle former for igangsættelse og en meget lang fødsel. Efter modningsakupunktur fra uge 37 og en hindeløsning på terminsdato, gik vandet 24 timer efter og lillebror kom på 12 timer, frem for 25 timer som sin storesøster. Det I sig selv er dejligt, men den oplevelse jeg fik igennem min konsultationer, var virkelig “alle” pengene værd, og jeg ville til hver en tid gøre det igen. HVIS jeg skulle have barn nr. 3, ved jeg allerede nu, at jeg vil gå til alle mine konsultationer der, frem for det offentlige. KÆMPE anbefaling herfra🌟🌟🌟🌟🌟 Nu er jeg meldt på krop og barsel og glæder mig helt vildt! Og tak Louise, du er fantastisk til dit job!”
„Louise er den sødeste og mest engagerede fagperson jeg længe har mødt. Kan takke hende 100% for at min søn stadig bliver ammet og at vi begge nyder hvert et måltid. Efter 8 uger som 90% flaskebarn hjalp Louise os tilbage på sporet og i dag er han 90% ammebarn og både baby og mor trives! Louise rykkede ud en søndag og mødte os med sådan en ro og sikkerhed i sin sag at jeg med et var sikker på at det nok skulle lykkedes. Hvis man sidder med den mindste udfordring ifht amning vil jeg virkelig anbefale at man sender bud efter Louise!”
„Jeg har gået på smertehåndteringskursus hos Louise og sidst i graviditeten fået rebozo, modningsakupunktur og sluttede med en hindeløsning hvorefter vandet gik dagen efter. Louise er dygtig og yderst professionel, men jeg vil især fremhæve hendes nærvær og varme væsen der tager sig tiden til at lytte og hjælpe med de spørgsmål og udfordringer der kan opstå under en graviditet. Ligeledes har jeg haft telefoniskkontakt med Nina i forbindelse med en slem brystbetændelse og fået gode råd og vejledning. Jeg kan varmt anbefale både Louise og Nina! :)”
„Min første fødsel var absolut ikke særlig god. Fandt ud af at jeg var utrolig dårlig forberedt. Derfor søgte jeg hjælp i det private. Jeg startede med at melde mig på holdet “5 trin” hos Mette og Louise, som var helt igennem fantastisk. 👍🏽🙏🏼 Jeg fik redskaber til hvordan jeg selv kunne være aktiv i fødslen, før og efter øvelser og det som jeg nok fik aller mest ud af: mit mindset! Og selvfølgelig meget meget mere. Jeg valgte efterfølgende at melde mig på Louises amme workshop. Jeg fandt især ud af hvor lidt jeg vidste sidst og hvad der nok gik galt sidst. Det gav mig blod på tanden til at gi amning en chance denne gang og følte mig så godt forberedt! Det betyder i dag at jeg kan sidde og amme min 4 uger gamle dreng i dag 🙏🏼 Ikke nok med det, så gav Louise og Nina mig ny energi til at kunne være mere og bedre mor for min ældste søn på 19 måneder. Jeg fik rebozo behandlinger og modningsakupunktur hvilket gjorde min sidste del af graviditeten helt tålelig med bækkensmerterne. Som ellers havde været uudholdige med kramper i ryg og ben. Jeg følte mig mere afslappet og bedre forberedt på den forestående fødsel. 🌸 Noget af det mest fantastiske er at man føler at der er tid til en, man bliver lyttet til og man er tryg! Ikke nok med det, men at nogen faktisk interessere sig for en, også efter fødslen at få et skulderklap, godt råd og lyttende øre, også når tingene ikke går helt som ønsket. Tusind tusind tak Mette, Louise og Nina for at hjælpe mig og min familie på rette vej fra start. Jeg glæder mig til krop og barsel 😘”
Læs mange flere anmeldelser her