Gravidmassage
60 min. varighed inkl. kort jordemoderkonsultation
Du får blid og afslappende helkropsmassage med fokus på velvære og en pause til den gravide krop.
Når du er gravid belastes din krop særligt meget, da den bærer og nærer både dig og dit lille barn. Nogle gange kan det måske være svært at give dig selv og din krop den omsorg og ro, som du trænger til i en travl hverdag.
Gravidmassage er velfortjent forkælelse af dit og dit barn. Du får en lille pause med ro i krop og sind til bare at hvile og være. En pause til at mærke dig selv, din fantastiske gravide krop og dit barn.
Indledende vil der være en kort jordemoderkonsultation på ca 10 min., hvor vi taler sammen, mærker på maven og evt. lytter hjertelyd. Massagen tilrettelægges helt efter hensyn til dine ønsker og behov.
Gravidmassagen tager udgangspunkt i Nordlys massageteknikkerne og hele kroppen masseres med bløde og blide strøg. Gravidmassagen forebygger og lindrer eventuelle graviditetsgener, som fx smerter i bækken og ryg, væskeophobning i fødder, ben og hænder.
Ved blid berøring øges det frie flow af oxytocin; vores velvære- og kærlighedshormon, som giver afslapning og ro, men også bl.a er helt uundværligt for at kroppen kan lave gode veer. Måske en gravidmassage er det du trænger til i dagene efter at have passeret din termin?
Det siges også at regelmæssig massage i den sidste del af graviditeten reducerer oplevelsen af smerter under fødslen. Og så får du mulighed for igen at ligge på maven – hvis du trænger til at prøve det igen. Der er mange gode grunde til at forkæle sig selv, eller en du holder af med gravidmassage.
Se priser her