Dette træningsforløb er udviklet specielt til dig, der er blevet mor og ønsker at komme i form igen eller har brug for at genoptræne kroppen efter graviditet og fødsel. Med fysioterapeut May-Britt fra Profysio kan du forvente 30-45 minutters effektiv træning, som styrker dine mavemuskler, ryg og bækkenbund.
Forløbet indeholder fem mødegange og giver dig mulighed for at opbygge styrke og udvide din viden. Som en del af træningsforløbet vil du også have mulighed for at deltage i en række tværfaglige workshops.
I disse workshops får vi hjælp fra vores kompetente kolleger i Sundhedsfokus: Børnefysioterapeut Louisa Bloksma underviser i babymassage og giver råd om, hvordan du kan understøtte dit barns udvikling af sanser og kropsbevidsthed.
Psykolog Åse E. B. Hansen vil dele sin viden om de psykiske reaktioner, der kan følge efter fødslen, og vil tilbyde råd om, hvordan du kan håndtere det nye liv som mor med dets udfordringer, samtidig med at du passer på dit parforhold.
Vi, Louise Nørby og Anna Bräuner, vil guide dig gennem udfasning af amning og principperne for Baby Led Weaning. Vi står naturligvis også klar til at svare på alle andre spørgsmål du måtte have om amning, flaske eller overgang til fast føde.
Pris: 1.200 kr. for 5 mødegange.
Sygesikring 'danmark' yder tilskud til holdet.